FAQ

1. Hvad er en privat pasningsordning ?

En privat pasningsordning er en ordning, hvor du som forældre selv finder en pasningsmulighed for dit barn. Du modtager tilskud fra kommunen til denne pasning. Jordens Børn er godkendt til 10 børn i alderen 0-5 år, med 3 godkendte voksne. 

Vi er en privat storordning. Vi har løbende samarbejde og tilsyn fra alle vores børns bopæls kommuner.

Privat passer er godkendt til 4 børn, ofte kun i alderen 0-2 år.


2. Hvad er fordelene ved en privat pasningsordning ?

Mulighed for selv som forældre at vælge selv, hvilket tilbud der passer jer og jeres barns bedst. Mulighed for en mere individuel tilgang til jeres barn, personlig opmærksomhed, hvilket betyder, at jeres barn har mulighed for at få mere individuel støtte og interaktion.

Der kan tilpasses aktiviteter og læring til dit barns interesser og behov, hvilket fremmer en mere engagerende oplevelse.

En tryg og stabil rutine for jeres barn, hvilket styrker barnets velær.

Ofte en lettere dialog og kommunikation om barnets behov, præferencer og eventuelle bekymringer.

3. Hvorfor valget af det rette pædagogiske miljø, er afgørende for dit lille barn.

Når man som forældre står overfor beslutningen om, hvor vores børn skal passes, er der mange faktorer at overveje. Især de første år af deres liv, hvor de ofte tilbringer mere tid i pasning end hjemme, kan valget af det rigtige miljø, have en enorm indflydelse på deres udvikling.

Selvom mange vælger store institutioner på grund af den praktiske nemhed og muligheder for sociale legeaftaler i nærmiljøet, bør vi huske på, at dette valg ikke altid er i barnets interesse.

De formative år er kritiske, og derfor bør valget ikke kun baseres på, hvad der er lettest for familien. 

Kvalitet over kvantitet.

Når børn får en solid base af tryghed og støtte fra deres omsorgspersoner omkring dem, vil de automatisk begynde at danne relationer også der hjemme fra. Vi mener at kvaliteten af den tid, børn tilbringer i pasning, vil påvirke deres evne til at interagere, lege og danne venskaber i deres nærmiljøet.

Som forældre er det vores vigtigste opgave at prioritere de faktorer, der understøtter vores børns udvikling frem for blot at vælge efter nærområdets bekvemmelighed.

Husk, at vores valg som forældre vil påvirke vores børn i mange år fremover. Tag jer tid til at overveje, hvilket miljø der vil give jeres barn mulighed for at vokse og lære på en tryg og støttende måde.

Vores børn fortjener de bedste vilkår for deres dannelse og udvikling.



4. Hvordan fungerer indkøringsperioden ?

I denne periode er der ingen faste regler, da vi ønsker at skabe den bedste oplevelse for alle involverede. Indkøringsperioden foregår i tidsrummet mellem kl.09.00-10.30. Her vil vi løbende lave en plan, der passer jer, barnet og os. Det vigtigste i denne periode er, at alle føler sig trygge og komfortable med at aflevere deres barn.

Tillid og tryghed er grundpillerne, som vi stræber efter at opbygge, og vi er her for at sikrer, at både børn og forældre føler sig godt tilpas. 

Hvis i har spørgsmål eller ønsker at drøfte jeres barn, er i altid velkommen til at kontakte os.

Vi fokuserer på tillid, åbnehed og tryghed for både børn og forældre. Vi har faste rutiner og tilbyder en blid indkøring.

5. Første møde, hvis man er interesseret i en plads hos Jordens Børn ? 

Det første møde hos os, foregår i en weekend. Dette giver mindre forstyrrelser for den eksisterende børne gruppe og i har de voksnes fulde opmærksomhed.

Til det første møde er det altid godt at man som forældre har taget stilling til følgende:

Som forældre er det vigtigt at overveje, om i reelt ønsker at reserverer en plads hos os, og om i aktivt leder efter en pasningsmulighed. Vi opfordrer til, at i er afklaret med dette inden besøget.

Det er også væsentligt at informere os efter mødet om, hvorvidt i ønsker pladsen eller ikke, da der kan være andre familier, der ønsker samme mulighed. Vi anerkender behovet for betænkningstid og beder om, at i giver svar inden for et par dage.

Vi opfordrer til at man har besøgt mange andre steder og kender til forskellen på institution og privat passere.

6. Vores arealer.

Gården hedder Fuglsøgård. Gården består af 2 stuehuse og en stor ny renoveret kælder med modtagelser, toilet, køkken og stort legerum til Jordens Børn. Gården er et bofællesskab hvor Hannahs familie bor. I alt et areal på 517 m2 beboelse.

Derudover benytter Jordens Børn, 2 ud af de 3 haver. En bygge have med børnenes projekter, skrant og rode have. Den sidste have er bær, høns og ro haven.

Fuglsøgård har 17 hektar naturbeskyttet arealer med mark og skove som ligeledes bliver benyttet flittigt af Jordens Børn.

7. Vores madpakke politik.

Jeres barn, skal have en sund madpakke med til frokost. I en lille køletaske med navn på. Børnene får økologisk formiddags måltid serveret samt økologisk eftermiddagsfrugt hver dag.

Madpakkerne må ikke indeholde sukkerholdige yoghurter, frugt eller små sukkerholdige overraskelser som figen stænger, kiks osv.

Madpakkerne skal være mættende og nærende, således de hjælper børnene med at understøtte deres energi niveau og koncentration. Hvidt brød, holder ikke jeres børn mætte.

Vi opfordrer til, at madpakkerne holdes enkle og uden de store farverige variationer.

F.eks.

- Rugbrød, æg, kold kød, grønt, rester fra aftensmaden, pizza etc.